Juleanden skubbede mobilen væk

Mobilerne var med juleaften, og julehilsnerne via sms blev kun afbrudt af juleanden. Danskerne tilbragte nemlig deres juleaften med mobilen i den ene hånd, og dagen lang blev der sms’et julehilsner. Gennem de seneste år er sms’er med julehilsner blevet virkelig populære, og der er et klart mønster – danskerne sms’er ikke ved spisebordet.

I forhold til normale torsdage, hvor der i gennemsnit bliver sendt omkring 10 millioner sms’er i Telias netværk, blev der juleaften i år sendt næsten 12 millioner sms’er – en stigning på næsten 20 %.

”Vi kan se en tydelig tendens til, at mobilerne i stigende grad bliver brugt til at dele de hyggelige stunder. Sms’er med julehilsner bliver sendt til familie og venner, og efter gaveåbningen takker man hinanden for gaven via sms. Det eneste tidspunkt, hvor danskerne ikke er aktive med tasterne er, når juleanden serveres,” siger Peter Krogsgaard, salgs- og marketingdirektør i Telia Mobility Ser-vices.