Her er årets elektroniske julegavehits

Her er årets elektroniske julegavehits

Har man ønsket sig en iPhone SE eller 12 mini, et sæt trådløse høretelefoner eller lækre gadgets, som fx et el-løbehjul eller en spillekonsol i julegave, er der gode odds for, at man får ønsket opfyldt. Det viser en foreløbig opgørelse for salget i december måned fra teleselskabet 3.

Med få dage til juleaften kan mange efterhånden sætte flueben ud for julegaveindkøbene på årets sidste to-do-liste. Og hos teleselskabet 3 bærer december måneds salgslister tydeligt præg af danskernes julegaveshopping.

Her har den budgetvenlige iPhone SE og den lille iPhone 12 mini nemlig indtil videre toppet hitlisterne, når det gælder smartphones, mens Apples evigt populære AirPods, de elektriske løbehjul og segboards fra GoRunner samt spillekonsollen Nintendo Switch skiller sig ud på tilbehørsfronten.

Allerede i begyndelsen af december forudsagde 3’s gadgetekspert og Head of Marketing & Proposition, Frederik Grønlund Scholten, at Apples nye iPhone 12 mini var et godt bud på et julegavehit, og det har vist sig at holde stik:

”Telefonen byder på stærk indmad i en lille, praktisk indpakning, som både egner sig godt til en børnehånd, men i lige så høj grad også til den voksne nostalgiker, som synes, at telefonerne i dag er blevet lidt for store og u-handy. Det samme gør sig gældende med iPhone SE. Her får man virkelig meget smartphone for pengene, og det gør den til et godt bud på en gave til barnet eller teenageren.”

Nye gadgets hitter på tilbehørsfronten

Selv om gamle kendinge som Apples AirPods og el-løbehjulene fra GoRunner længe har ligget på 3’s top 10-liste, er der alligevel sket noget nyt i julen 2020, når man kigger på tilbehørssalget.

”Vi har i år taget en række nye high-end tilbehørsprodukter i sortiment, som fx robotstøvsugere og droner. Den type varer er ikke normalt noget, man ville forvente at finde på hylden hos sit teleselskab, men kunderne har taget utroligt godt imod dem – også selv om de ikke er havnet på top 10-listen. Især de sidste par dage her op til jul er der sket et ryk,” siger Frederik Grønlund Scholten.

Info og priser

iPhone SE kan lige nu købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 49,5 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 3.040 kr. inkl. oprettelse.
iPhone 12 mini kan lige nu ligeledes købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 126 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 6.100 kr. inkl. oprettelse.
Mavic Air 2 Fly More Combo-drone fra DJI kan købes hos 3 til 7.960 kr. eller 199 kr. pr. måned i 40 måneder.
Deebot-robotstøvsuger fra Ecovacs kan købes hos 3 til priser fra 2.200 eller 73,25 kr. pr. måned i 30 måneder.

Top 10 mest solgte mobiler siden 1. december

iPhone SE
iPhone 12 mini
iPhone 12 Pro
iPhone 12
iPhone 11
iPhone 12 Pro Max
Samsung Galaxy S20
iPhone 11 Pro
OnePlus Nord
Samsung Galaxy A51

Top 10 mest solgte high-end-tilbehør siden 1. december

Apple Airpods
Apple Watch
GoRunner-løbehjul
Beoplay-højttalere
Apple TV
Beoplay-høretelefoner
Nintendo Switch
Samsung Galaxy Watch
Soundboks-højttalere
JBL-høretelefoner