Rigtig god start for iPhone 11
Rigtig god start for iPhone 11
Rigtig god start for iPhone 11 som kan officielt købes i morgen. Men allerede nu ser Telenor en fordobling i forudbestillinger sammenlignet med sidste års forudbestillinger af iPhone X. Især Pro-linjen har danskernes interesse.
Salget af de tre nye iPhones (iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone Pro Max) går for alvor løs i morgen, fredag den 20. september.
Men allerede nu, en uge efter Apple præsenterede de tre nye modeller, er antallet af forudbestillinger langt større end ved sidste års lancering af modellerne XS og XR .
– Vores kunder viser altid stor interesse for nye iPhones. Alligevel er vi noget overraskede over, hvor mange der allerede har forudbestilt en af de nye iPhone 11, siger kundedirektør i Telenor Tor-Arne Fosser og fortsætter:
– Apple har sat priserne ned på de tre nye iPhone 11-modeller, og færre personer opgraderede til sidste års modeller. Det kan vi mærke. Antallet af forudbestillinger er fordoblet sammenlignet med sidste års lancering. Og vi regner med, at interessen stiger endnu mere, når salget rigtig går i gang.
Hver anden iPhone med 64 GB
De tre nye modeller kommer med fire størrelser af lagringsplads: fra 64GB til hele 512 GB. En gennemgang af de forudbestilte iPhones viser, at hver anden forudbestilte iPhone er på 64GB.
Det viser ifølge Tor-Arne ganske godt, hvordan danskerne brug af mobilen udvikler sig.
– iPhones indeholder en perlerække af funktioner, som ikke kræver, at de skal hentes ned på mobilen. Vi streamer musik og film, og vores billeder kan lægges op i skyen, så de ikke længere behøver at optage plads. På den måde understøtter de tidlige salgstal den udvikling, vi så godt kender. Dataforbrug stiger med raketfart, fordi der kobles flere og flere ting til nettet, siger han.
Pro-linjen i Midnight Green hitter
Ni ud af ti forudbestilte iPhone 11 er fra Pro-linjen. Mens iPhone 11 Pro & Pro Max står for 44% hver, har iPhone 11 mindre fat i danskernes interesse.
Apple præsenterede nye farver til pro-linjen, og Midnight Green er kommet godt fra start. Næsten ligeså mange har forudbestilt denne farve som Space Grey, som i mange år har været danskernes fortrukne.
– Det er naturligvis meget tidligt at sige noget om efterspørgslen, men som det ser ud lige nu, er interessen for Pro-linjen meget større. De bliver især forudbestilt i Midnight Green og Space Grey, fortæller Tor-Arne Fosser.
Blandt iPhone 11 farverne er sort fortsat meget populær, mens hvid kæmper med lilla om at være den næstmest populære.