Finsk tele-direktør: Det gør ingen forskel om teknologien kommer fra Finland, Sverige eller Kina.

Huawei
Huawei

Finsk tele-direktør: Det gør ingen forskel om teknologien kommer fra Finland, Sverige eller Kina.

Ligesom i Danmark arbejder det estiske parlament i øjeblikket på en ny tele-lovgivning, der kan begrænse bl.a. Huaweis muligheder for at sælge deres udstyr i Estland. Nu siger den finske direktør for det estiske teleselsskab, Elisa, at baggrunden for disse begrænsninger er useriøs.

“Alle disse historier om bagdøre og lignende er barnlige. Enhver ingeniør, der kender denne teknologi, griner af påstandende. Desværre er der folk, der aldrig har arbejdet med [tele]nettet, der kommenterer og taler om det, men uden den rette ekspertise.” Så klart udtaler finske Sami Seppänen, direktør for ​​Elisa Estland, sig til det estiske medie ERR.

Seppänen mener altså ikke at en eventuel udelukkelse ikke vil ske på grund af mulige sikkerhedstrusler. Årsagen er, at ingen har været i stand til at identificere brud på sikkerheden i Huaweis udstyr.

Desuden er udstyret ifølge ham dybest set den samme på tværs af producenterne.

“Det gør ingen forskel om teknologien, uanset om den kommer fra Finland, Sverige, Kina eller Amerika. De er alle ens. De er alle bygget til samme standard. Præcis på samme måde. Intet netværk, som vi til dels har fra Kina, opererer alene, men styres af centrale enheder. Hvis der sker noget i det trådløse netværk, vil de centrale enheder vide det straks,” siger Seppänen.

Seppänen håber, at det estiske parlament vil se mod hans hjemland, Finland, hvor man ifølge tele-direktøren har en politik, der er funderet i fakta og ikke ubegrundede rygter.

“Finland ser på, om der er en reel teknologisk trussel. Så længe der ikke er det, er der ingen problemer […] Vi har en masse Huawei-netværk i Finland og CPU’er fra Ericsson og Nokia. […] I Finland er vi pragmatiske og baseret på kendsgerninger. Rygter og ubeviste påstande virker ikke,” siger Seppänen og tilføjer;

“Alle producenter af kommunikationsudstyr har fabrikker i Kina. Og alle bruger også komponenter af kinesisk oprindelse. Når vi ved dette, kan man spørge, hvad nøjagtigt er det så, vi skal forbyde?”

Det estiske interview kommer i kølvandet på lignende udtalelser fra den islandske tele-direktør og den svenske digitaliseringsminister, Anders Ygeman. Dermed har flere sværvægtere i den nordiske tele-branche nu sat spørgsmålstegn ved grundlaget for at udelukke Huawei fra deres 5G-netværk.

”Der er et helt fantastisk potentiale i 5G – også i Danmark. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at alt udstyr, uanset leverandør, skal gennemgå de absolut mest grundige tests og kontrolinstanser fra myndighedshold, som det bl.a. også sker i Tyskland. Så det er betryggende med disse udsagn fra folk, der har arbejdet med vores teknologi. De ved, at vores løsninger er præcis ligeså sikre som vores konkurrenters,” afslutter Tommy Zwicky, der er kommunikationsdirektør for Huawei i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *