Nokia E72

Nokia E72

Model.: Nokia E72
Producent.: Nokia

Hurtig, slank og kraftfuld er tre ord, som præcist beskriver den nye Nokia E72, som blev præsenteret på Nokia Connection eventet i Singapore i dag. Nokia’s seneste fulde QWERTY-smartphone giver mobil email og instant messaging direkte fra pakken. Det er en ideel enhed for folk, som vil være produktive i både deres personlige og professionelle liv.
Med fundamentet fra den enormt succesfulde E71, bibeholder den senest tilkomne i Nokias E-series-familie de essentielle elementer fra dens forgænger samtidig med, at dens egenskaber er forbedret på flere områder. “Trods Nokia E71’s ekstraordinære resultater i markedet, leder vi kontinuerligt efter måder at forbedre terminalen på,” udtaler Niels Kjelstrup, Produktchef, Nokia Danmark. “Så vi inkluderede den PC-lignende email-oplevelse fra Nokia E75, gav den en ny optisk navigationstast for en mere intuitiv navigering i menuer og programmer, opgraderede kameraet til 5 megapixel og tilføjede en standard 3.5 mm audio stik.”
Udover disse videreudviklinger, vil brugerne for første gang være i stand til at opsætte instant messaging-konti udbudt af Nokia Messaging. Med få trin, vil brugerne være i stand til at få adgang til deres favorit instant messaging-konti såsom Yahoo! Messenger, Google Talk og Ovi m.fl.
Disse nye instant messaging-funktioner bidrager sammen med Nokia’s portefølje af email-løsninger med en livstidslicens til Nokias mobile email og instant messaging-tjenester, Nokia Messaging, og mailklienter til Mail for Exchange og IBM Lotus Notes Traveler. Der er simpel adgang til populære konti såsom Yahoo! Mail, Gmail, Windows Live Hotmail, Ovi Mail og tusinder af andre email tjenesteudbydere gennem en forbedret email-opsætning på terminalen, med den samme letanvendelige brugergrænseflade, som også integrerer alle brugerens professionelle emailkonti.
Forbedringer af ydeevne er tydelige gennem hele brugeroplevelsen inklusive hurtigere internet up- and downlink-hastigheder, forbedret processor- og batterihåndtering, hvilket i sidste ende giver en kvalitetsøgning hvad angår processor og batteritider. Andre bemærkelsesværdige funktioner, som skal gøre Nokia E72 ligeså populær som tidligere Nokia E-series enheder, inkluderer A-GPS og kompas med integrerede Maps, herunder lifetime walk og 10 dages turn-by-turn navigation, hvis den aktiveres inden for de første tre måneder, tydeligere samtaler med aktiv støjreduktion og en lommelygte, som kan aktiveres med et enkelt tryk. Office-egenskaberne er også blevet opdateret med en ny version af Quickoffice, som giver Microsoft Office 2007-kompatibilitet og gratis versionsopgraderinger, når nye funktioner bliver tilgængelige.
Nokia E72 forventes at være i handlen i tredje kvartal 2009 til en estimeret pris på 350 euro før moms og eventuelle tilskud.

1170262